Værksted

Linoleumstryk


I værkstedet afholdes der workshops og kurser i grafisk højtryk. 


Workshoppen er en grundig indføring og gennemgang af hvad det vil sige at lave linoleumstryk. Over 5 timer instrueres du i de forskellige processer, og får rig mulighed for at producere dine egne tryk, som du kan tage med dig hjem.


På kurset fordyber du dig mere i processerne og vender tilbage til værkstedet flere gange, og arbejder videre på eksisterende projekter. På kurset arbejdes der bl.a. med reduktionstryk og flerfarvede tryk.   


Du finder oversigen for datoer og tilmelding i webshoppen.     

At skære et linoleumssnit


Der udskæres motiver i bløde linoleumsplader med specielle knive i forskellige  størrelser. Alt det du skærer væk fra pladen bliver hvidt, når du overfører motivet til papir. Der kan skæres i pladen over flere gange og laves prøvetryk undervejs for, at finde ud af hvordan trykket ser ud og om det ønskede udtryk er opnået. Pladen kan ligeledes vaskes med vand, så forskellige farver kan påføres overfladen. 

At trykke et linoleumssnit


Når dit linoleumssnit er udskåret skal det trykkes. Det kan gøres med håndkraft vha. et trykhåndtag eller en træske fx eller ved at bruge en grafikpresse. Det afhænger også af hvilken slags papir man anvender. 


At rulle farve på pladen med valsen i den rette mængde, er faktisk det sværeste ved at lave grafisk højtryk. Det handler om, at mætte pladen tilstrækkeligt, så tryksværten dækker papiret tilstrækkeligt. For meget sværte får dit tryk til at se smattet ud og for lidt, gør det støvet og uklart. Det kan kræve flere prøvetryk og forsøg inden du er tilfreds med resultatet, men det er en del af charmen ved at lave analog kunsttryk. Alle tryk bliver forskellige og originale, og du skal være tålmodig i processen. 

Ejeren


Udtryks ophavsperson hedder Thomas Christoffersen. Det er ham der faciliterer workshoppen, ham du møder i butikken når du køber materialer, ham der tager telefonen og besvarer din henvendelse på mail, og ham der kuraterer galleriet. Thomas har en baggrund som underviser i folkeskolen og selv produceret billedkunst i mange år. Du er altid velkommen til at kontakte ham, hvis du har spørgsmål.